Om Smoon
Smoon er skabt i et samarbejde mellem mor og datter – med et fælles ønske om at skabe et univers, hvor krop, nervesystem og livets overgange mødes med både faglighed og varme.
Smoon er, som univers, skabt til at støtte kroppen i at finde tilbage til sin naturlige tilstand af ro, balance og flow. Derfor mødes guidning og kropslige redskaber i én helhed.
I SmoonClub guider vi dig gennem meditation, somatisk bevægelse, åndedræt og regulering af nervesystemet.
I shoppen finder du de redskaber, vi arbejder med i praksis – til bindevæv, lymfe, afspænding og støtte – så du kan fortsætte arbejdet med kroppen derhjemme.
Alt i Smoon bygger på samme grundlæggende forståelse: at stress, uro og livserfaringer sætter sig i kroppen – og at kroppen har en dyb, medfødt evne til at regulere og hele, når den får de rette betingelser.
STIFTEREN BAG
Mød Pernille
Vores stifter Pernille Skall er uddannet kropsterapeut med baggrund i positiv psykologi, kognitiv terapi og mange års arbejde med somatisk regulering og nervesystemet.
Gennem sit virke som terapeut har Pernille arbejdet med hundredevis af kvinder, der har levet med stress, overansvar, indre uro, smerter, træthed og en krop, der ikke længere kunne finde ro. Hun har set, igen og igen, hvordan livserfaringer, belastning og følelser lagres i krop og nervesystem – og hvordan kroppen først for alvor begynder at hele, når den mødes med tryghed og præcis guidning.
Smoon er skabt ud fra et dybt ønske om at give kvinder et sted, hvor de ikke skal optimere sig selv, men kan lande i sig selv.
Et sted, hvor kroppen får lov til at slippe det, den har båret på, og hvor nervesystemet kan finde tilbage til sin naturlige ro.